Bonjour, mon ami. Vil du arbejde hos os? Magnifique! Vi glæder os til at lære dig at kende.

 

Boulebar er i rivende udvikling. Til vores restaurant i Nørregade søger vi derfor en række nye søde, sjove, rebelske og talentfulde kollegaer, der, ligesom os andre pétanquenørder, elsker samværet med andre mennesker og følelsen af, at gæsterne har haft en fantastisk oplevelse, mens de var hos på Boulebar. Vores mission er, at få gæsterne til at mærke stemningen af den dér magiske aften i en sydfransk og sommervarm park. Her er folk sig selv og samles over en bid mad, et glas pastis og fremfor alt et parti pétanque.

Vi søger en shift manager

Som shift manager er du ansvarlig for alle de aktiviteter, der foregår på tværs i restauranten, og for koordinationen af personalet i køkkenet, baren, på gulvet og på pétanquebanerne. Vi elsker mangfoldighed, og du kan have hentet din erfaring mange forskellige steder fra. Her er et bud på egenskaber og erfaringer, som vi tror er rigtige, for at vi falder i hak. Vi forestiller os, at du:

• har erfaring med ledelse i restaurations- og oplevelsesbranchen
• er organiseret og løsningsfokuseret
• drives af at arbejde centralt i ”spindelvævet”
• trives i stressende situationer og holder hovedet koldt og hjertet varmt
• elsker at give gæster en unik oplevelse
er en nørd inden for mad og drikke
• er resultatorienteret og målrettet



Om Boulebar
Boulebar er en værdidrevet bevægelse. Vi ser gerne, at du, ligesom os, tror på en inkluderende og solidarisk virksomhed, hvor man har stor tillid til hinanden. Vi ønsker, at du skal vokse under dit arbejde. Derfor har vi fokus på udvikling og uddannelse. Hvert år tager vi på inspirationsture sammen - og en del af overskuddet går tilbage til alle medarbejdere.

Vi er nu ca. 180 ansatte fordelt på seks forskellige Boulebarer i Sverige og Danmark
- og vores rejse er kun lige begyndt.

HVOR: København K
ARBEJDSTID: Fuld tid
STARTDATO: Hurtigst muligt

Vi interviewer løbende. Send gerne ansøgning og CV til: [email protected]
 
Merci!